Friskluftventil

Friskluftventil

Frisk luft giver dig et bedre indeklima i dit hjem. Med friskluftventiler kan du også lufte ud, når du ikke er hjemme. En smart indbygget løsning med ventiler, der åbnes med et let klik. Der monteres typisk én til to udluftningsventiler i hvert vindue.

Friskluftsventilerne sidder indvendigt i vinduets lodrette karm og kan ikke ses udefra. De tilbyder med et enkelt klik en lille åbning til det fri, der konstant sikrer frisk luft til dit hjem. Indtil du klikker igen og lukker ventilen. Som udgangspunkt anbefaler vi at lade ventilerne stå åbne døgnet rundt – med mindre det blæser kraftigt, eller er isnende koldt udenfor.

En enkelt ventil er imidlertid ikke nok. Der skal helst være flere vinduer med friskluftsventiler for at få luften til at cirkulere effektivt. De små åbninger arbejder nemlig sammen, så nogle af dem trækker frisk luft ind, mens andre puster rummets luft ud afhængig af, hvordan vinden blæser rundt om huset.

Bedre indeklima

Læs om hvordan de rette vinduer bidrager til et godt indeklima i dit hjem.