Rationel Sun er solafskærmende glas, som forhindrer overophedning i rum, hvor solen står skarpt mod vinduesglasset. Solafskærmende glas anvendes ofte i kontorbygninger med store glasflader, men Rationel Sun-glas er også til dig, der har store syd- og vestvendte glaspartier i huset.
Funktionelt Sun-glas
Vinduer med solafskærmende glas har flere funktionelle fordele, foruden det primære formål om at holde solens varme stråler ude:
- Undgå overophedning
- Behageligt indeklima
- Ingen refleksioner og blænding fra solen
- Sun-glas er tæt på farveneutral
- Reducerer energiforbrug og nedkøling
Spar omkostninger til nedkøling
En ulempe ved overophedede rum er, at der ofte skal bruges meget energi på at nedkøle rummet, så det bevarer en behagelig temperatur og et godt indeklima. Det solafskærmende Sun-glas vil bidrage til en væsentlig reduktion af energi, som skal anvendes til nedkøling af varme rum.
Når solen brænder og blænder gennem ruden
Du kan nyde store energimæssige fordele, når solen varmer dit hus op gratis via energivinduer. Men solen kan blive ubehagelig varm og forårsage overophedning og dårligt indeklima. Derfor er vores solafskærmende glas især også en oplagt løsning til vores udestuer.
For at undgå solens generende refleksioner, som kan forårsage blænding gennem vinduet kan solafskærmende glas være en ideel løsning.
Sun-glas er ikke egnet til alle rum
Solafskærmende glas er det oplagte valg i rum, der let risikerer overophedning. Sun-glas er permanent solafskærmning, som reducerer opvarmning af rummet, men du vil også opleve en lysreduktion sammenlignet med almindelig glas. Derfor er glasset ikke egnet til alle rum.
Alternativ solafskærmning
Ønsker du kun periodevis solafskærmning til vinduerne, kan du i stedet vælge nogle alternativer til at give skygge.
- Skodder
- Markiser
- Tagudhæng
- Beplantning
- Gardinløsninger
Udvendig versus indvendig afskærmning
Vælger du en indvendig solafskærmning med gardiner, skal du være opmærksom på, at solens varme stråler trænger ind gennem ruden og når at opvarme rummet inden solstrålerne bliver reflekteret tilbage. Udvendig solafskærmning er dermed mest effektiv til at holde varmen ude.
Bemærk: Solafskærmning med påklistret folie eller film kan skabe spændinger i ruden, som kan få den til at revne. Glasindustriens garanti dækker ikke en skade som følge heraf.
Solafskærmning på flere niveauer
Graden af solafskærmning bestemmes af, hvor meget varme fra solen, der lukkes ind gennem ruden. Hos Rationel kan du vælge mellem tre typer af solafskærmende glas, alt efter hvor kraftig solafskærmning du ønsker:
Standard rude: Cirka 74% lys og 53% varme lukkes ind.
Sun SKN176: Cirka 64% lys og 35% varme lukkes ind
Sun SKN165: Cirka 56% lys og 32% varme lukkes ind
Sun SKN154: Cirka 47% lys og 26% varme lukkes ind
(De viste modeller er 3-lags glas)