Ny ansøgningsrunde til den populære Bygningspulje åbner den 16. marts 2022, kl. 10.00.

Har du planer om at investere i grønne forbedringer, som fx nye vinduer med særligt god energi, så har du nu mulighed for at søge om tilskud via Bygningspuljen, som er Regeringens tilskudsordning til at gøre danske huse mere klimavenlige.

Ny ansøgningsrunde åbner den 16. marts 2022. Tilskuddet uddeles efter først til mølle-princippet, og ved tidligere ansøgningsrunder har der været mange om buddet. Derfor kan du med fordel forberede dig og have alt klar, så du kan udfylde din ansøgning rigtigt.

For at få tilskud til vinduer, skal dit hus være energimærket E, F eller G.

Tjekliste til din ansøgning – det kan du forberede allerede nu

For at udfylde ansøgningsskemaet skal du bruge en stribe oplysninger:

Energimærkning

Din boligs energimærke
Læs mere om energimækning af din bolig her

 

 

Energirenovering

Præcis hvilke forbedringer, du søger tilskud til

 

 

Arealet på de pågældende vinduesflader

 

 

Energiklasse

Hvilket niveau, du renoverer til
– altså om der er tale om vinduer i energiklasse 1 eller 2

 

 

Læs mere om hvordan du forbereder din ansøgning på SparEnergis hjemmeside. Du kan også melde dig til et af Energistyrelsens webinarer.

Hvem kan få tilskud?

Du kan søge tilskud fra Bygningspuljen til grønne forbedringer af både huse, lejligheder og andre bygninger, der er godkendt til helårsbeboelse. Du kan altså ikke få tilskud til dit sommerhus. Du kan blandt andet søge som privatperson, andelsforening, ejerforening og virksomhed.

Renovering med energivinduer

Disse vinduer kan du få tilskud til

Vil du søge om et tilskud til at skifte vinduer, kan du ikke skifte til hvad som helst. Energistyrelsen betinger, at de nye vinduer skal leve op til kravene i energiklasse 1 eller energiklasse 2. Det betyder, at kravene til dem faktisk er skrappere, end de krav Bygningsreglementet stiller til nybyggede huse i dag.

Vinduer i energiklasse 1 byder på det største udvalg – både i forhold til design, funktionalitet og vinduestype. Der vil være flere producenter at vælge imellem. Og energibesparelsen vil være markant i forhold til de gamle vinduer.

Vinduer i energiklasse 2 lever op til endnu skrappere energikrav. Sortimentet vil måske være lidt mindre, men energibesparelsen vil være endnu højere end for vinduerne i energiklasse 1.

Du kan finde energiværdierne for Rationels produkter og hvilken klasse her

Hvilken type skal du vælge?

Tilskuddet til vinduer i energiklasse 2 er større end til vinduer i energiklasse 1. Til gengæld vil det koste mere at købe vinduer i energiklasse 2.

Uanset hvilken af energiklasserne, du vælger, vil det i de fleste huse opleves som en markant forbedring. Begge typer holder så godt på varmen, at det faktisk overstiger de krav, Bygningsreglementet i dag stiller til nybyggeri. Derfor står vi hos Rationel hundrede procent inde for begge valg, som fås både i klassisk og moderne stil.

Husk blot, at du aktivt skal bede om enten energiklasse 1 eller 2, når du bestiller, da der kan være forskel på glasset i forhold til vores standardmodeller fra samme serier.

Sådan søger du

+ alt det med småt

Du skal udfylde et ansøgningsskema hos Energistyrelsen, før du begynder på dit projekt. Det vil sige, at du hverken må købe materialer eller sætte håndværkere i gang, før du har fået tilsagn om tilskuddet. Til gengæld har du to år til at gøre projektet færdigt, fra du har fået tilsagnet.

Præcis hvor meget du kan få i tilskud, afhænger af dit projekt.

Du kan få et nærmere overblik over dine muligheder for at få tilskud på sparenergi.dk. Det er også her, du læse mere om hvordan du laver din ansøgning og mere info om Bygningspuljen.

Gå til Sparenergi.dk

Hvad så med håndværkerfradraget?

Får du tilskud fra Bygningspuljen, må du ikke kombinere det med andre ordninger som for eksempel håndværkerfradraget for samme projekt. Derfor bør du sætte dig grundigt ind i de forskellige ordninger, før du søger.

  • Håndværkerfradrag (BoligJob-ordningen)
    Giver dig mulighed for at trække arbejdsløn til energirenoveringer og klimatiltag fra i skat i både helårsbeboelse, sommerhus og andre fritidshuse. Du får kun fradrag for arbejdslønnen inklusive moms (ikke for materialer).  I 2021 er det muligt at få langt højere fradrag via Håndværkerfradraget. Det er de samme ydelser, du kan få fradrag for som i 2020, men selve håndværkerfradraget fordobles fra 12.500 kr. til 25.000 kr. pr. person. Læs mere om Håndværkerfradraget.
  • Bygningspuljen
    Giver et tilskud på op til 30 procent af investeringen i energiforbedringer af helårsboliger. En række betingelser skal opfyldes for at søge og modtage tilskud. Det er ikke muligt at få tilskud til gør-det-selv projekter, men det er muligt selv at indkøbe materialerne og få et firma til at udføre tiltaget.

 

 

Fakta om energikrav og -begreber

Produktkendskab

Energikrav til vinduer

 

 

Pr. 1. januar 2021 skal vinduer overholde følgende energikrav iht. Bygningsreglementet.

Energistyrelsen arbejder med energibegreberne Energiklasse 1 og Energiklasse 2. For at opnå tilskud gennem Bygningspuljen skal vinduer opfylde kravene til en af disse energiklasser. Dette er skrappere krav end der kræves til nybyggeri.

Du kan finde energiværdierne for Rationels produkter og hvilken klasse her

Forstå energibetegnelserne

Energibalance (Eref)

Eref

Eref  handler om vinduets energitilskud og er et udtryk for vinduets ydeevne i fyringssæsonen. Vinduets gennemsnitlige energibalance måles i kWh/m2 per år. En positiv værdi viser, at vinduet lukker mere varme ind end ud. Omvendt vil en negativ værdi betyde, at der forsvinder varme ud gennem vinduet.

 

Isoleringsevne (Uw)

U-værdi

Vinduets eller dørens U-værdi angiver produktets isoleringsevne i W/m2K. Jo lavere værdien er, desto bedre kan vinduet holde på varmen. Ifølge gældende regler må U-værdien maks. være 2,3.