Vi nyder det, bander over det og taler om det hver dag året rundt – vejret. Det danske vejr er altid omskifteligt og slet ikke som det har været. Det danske vejr ændrer sig, og det skal vi forholde os til.
Klimaforandringer kommer ofte til at handle om, hvad vi skal forvente os af fremtidens vejr. Men på mange måder er fremtidens vejr her allerede. Vidste du fx, at gennemsnitstemperaturen i Danmark faktisk allerede er steget med 1,5 grader siden 1873? Og at nedbøren i samme periode er steget med hele 15%? Hyppigheden af det, vi kalder ekstremvejr, fx skybrud, også er steget markant, og alt peger på, at udviklingen fortsætter. Vi kan kort sagt forvente mere regn, varmere somre, mildere vintre og mere vind.
Heldigvis regner det også med fordele. Rationels vinduer og døre kan holde til fremtiden med deres høje vandtæthed, lufttæthed og modstandskraft over for vind. Det ved vi, fordi vi udfører systematiske test og tjek i produktionen, hvor vi blandet andet udsætter dem for orkanstyrke og høje vandtryk på 2 bar.
Vinduer og døre er en investering i fremtiden. Derfor skal de kunne holde til fremtiden, og alt hvad den indebærer af vind, vejr og slid.
Testet i detaljen
Vi har bedt Teknologisk Institut om at teste Rationels vinduer og døre på blandt andet vandtæthed, lufttæthed og modstandskraft over for vind.
- For at sikre, at vores vinduer og døre kan imødekomme fremtidens storme og regnskyl, udsættes de for en simuleret storm. I en hel time blev vinduet udsat for en vindstyrke på 27 sekundmeter og jævn regn i form af 600 liter vand.
- I en udvidet vandtæthedstest udsatte vi vinduet for 770 liter vand og et tryk på 2 bar. Nu har vi fået bekræftet, at Rationel AURA og Rationel AURAPLUS kan modstå selv det værste regn- og stormvejr.
- For at sikre, at vinduernes konstruktion kan holde til høje vindstyrker, testes de med en kraftig trykpåvirkning. Da testen var på sit højeste, blev vinduet udsat for et overtryk på 2400 pascal og et undertryk på 2400 pascal. Det svarer til stærk orkan.
Resultatet af Teknologisk Instituts test var kort sagt, at Rationels produkter holder. Derfor kan du regne med, at Rationels produkter er testet til det danske vejr. Se alle holdbarhedsfilm her.
“Ud af vores mange tests er kun to af dem lovpligtige. Resten gør vi, fordi vi tester i detaljen.”
“Test” selv dine vinduer én gang om året!
Daglig brug og slitage kan selvfølgelig betyde, at vinduerne over tid bliver lidt utætte, og det trækker ind. Men det er der heldigvis råd for, og ofte er det bare lidt justering af beslagene, der skal til. Samtlige Rationels produkter – vinduer, terrassedøre og facadedøre – har nemlig justeringsmuligheder i “flere retninger” – dvs. du kan hæve, sænke, stramme, løsne – og hermed sørge for at vinduet slutter helt tæt og ikke lukker skævt.
Det er en god idé at gå dine vinduer og døre efter mindst én gang om året. Det forlænger produkternes levetid betydeligt. Læs mere om pleje og vedlighold af vinduer og se hvordan du justerer dine vinduer