Bo trygt i dit hus

Det nytter at forebygge indbrud. Det er hverken svært eller dyrt. Faktisk handler det kun om én ting. At forhindre tyven i at få arbejdsro!  Her er et par gode råd til, hvad du kan gøre for at sikre dit hjem.

Det er vigtigt, at du kan føle dig tryg i dit hjem. Desværre er indbrud ikke usædvanligt, og der bliver i gennemsnit begået 100 indbrud om dagen i Danmark. Indbrudsstatistikkerne viser dog en faldende tendens. Det virker at gøre noget for at sikre sit hjem. Indbrudssikring af vinduer og døre står højt på listen og en god mulighed for at yderligere at sikre dit hjem.

Udsatte boliger

Det er svært helt at forhindre indbrud, men du kan selv gøre meget for at komme tyven i forkøbet. For indbrudstyve er det vigtigste at kunne arbejde uforstyrret uden at blive set eller hørt. Derfor foretrækker tyven:

  • Afsidesliggende huse med langt til naboer
  • Områder med støj
  • Haver, hvor der kan arbejdes ugeneret
  • Høj og tæt beplantning, som kan skjule tyvens arbejde
  • Indbrudsrisikoen og -stederne afhænger altså af husets beliggenhed og omgivelser. Derfor bør du gennemgå din bolig med indbrudstyvens øjne og indbrudssikre de mest udsatte steder.

Er dit hus et nemt mål for indbrudstyve?

Svar på 11 spørgsmål om, hvordan dit hus er sikret, og få svar på, hvor nemt et mål dit hus egentlig er for tyven.

Prøv testen her

 

Tjek din bolig

  • Find og tjek husets mest oplagte indbrudssteder.
  • Tjek at vinduer og døre er vedligeholdte og ikke er rådne eller på anden måde slidte.
  • Sørg for at vinduer og døre er lukkede og låste, før du tager hjemmefra.
  • Overvej hvad tyven kan se gennem dine vinduer – og fjern værdigenstande, så de ikke er synlige.
  • Brug bevægelsessensorer på dine udendørslamper, så lyset tændes automatisk.
  • Tænd lyset indenfor i nogle rum eller brug også tænd/sluk sensorer på den indvendige belysning.
  • Lås dit redskabsskur så det ikke er nemt at få fat på værktøj eller en stige.
  • Sørg for at indbrudssikre udsatte vinduer og døre.
  • Vær opmærksom på høj og tæt beplantning, som tyven kan skjule sig bag. Slå dig sammen med dine naboer og hjælp hinanden med at holde øje med unormal aktivitet.
  • Lad naboerne parkere i din indkørsel, lad legetøj ligge i haven, få nogen til at slå græsset og tømme postkassen.
  • Pas på med billeder og opslag på de sociale medier om dine ferieplaner.

Bo trygt

Bo trygt! arbejder for at sænke antallet af indbrud og øge trygheden i danske hjem. Bag indsatsen står TrygFonden og Realdania sammen med Bolius

Forsink tyven ved vinduer og døre

De fleste gamle vinduer kan brækkes op i løbet af få sekunder. Det kræver ikke ret meget andet end en syv-millimeter skruetrækker eller et lille koben. Moderne vinduer af god kvalitet med ekstra sikkerhedstiltag derimod kan være kropumulige at brække op uden masser af tid, tålmodighed og et seriøst stort koben. Tyvene har sjældent nogen af delene.

”Kommer du med halvanden meters brækjern over skulderen i et villakvarter, så vil selv den mest sløve nabo tænke ’det ser da ikke helt rigtigt ud, det her’ og så ringe til politiet.”

Tyvene er sjældent interesseret i at smadre en rude for at komme ind. Det larmer. Det er besværligt at forcere glasskårene. Og det øger risikoen for at efterlade DNA-spor, hvis tyvene får den mindste rift. Derfor vælger tyven ofte at fjerne glaslisten og pille ruden ud eller brække vinduet op ved at splitte træværket ad.

Vinduer med sikringspakker

Den har vi luret hos Rationel Vinduer. Derfor laver vi generelt stærke vinduer med robuste beslag og sikkerhedslimet rude som standard. Vi arbejder sammen med politiet om at øge sikkerheden i danskernes vinduer og døre. Og vi har udviklet ekstra sikringspakker, som folk kan vælge til, fordi vi har en klar mission om at gøre tyvenes arbejde mere end almindeligt bøvlet:

Hærdede kolver. Topbeslag. Forstærket slutblik med skråtstillede skruer. Forstærkede lukkepunkter i låsen. Laminerede ruder… det er der ikke mange tyveknægte, der orker at gå i lag med. Uret tikker jo.

Læs mere om sikring af vinduer.

 

I England findes en meget veldokumenteret vejledning om indbrudssikkerhed i form af vejledningen PAS 24. Hos Rationel har vi valgt at lade vores vinduer teste efter denne vejledning og er i den forbindelse Secured By Design certificeret. (SBD certificeret.)

PAS 24

Veldokumenteret engelsk vejledning om indbrudssikring. Kundernes garanti for at produktet er testet af et eksternt certificeringsinstitut og godkendt. PAS 24 sikrer dig, at dine nye vinduer og døre er godkendt som indbrudshæmmende og testet af et eksternt certificeringsinstitut. Under en PAS 24 test får testtyven 5 indbrudsforsøg á tre minutter. Her må benyttes koben, hobbykniv, mejsel og diverse skruetrækkere. Hele vinduet testes Testen er lavet på hele elementet (som fx. crashtest på biler) og bedømmes bestået eller ikke bestået. Produktets ydeevne auditeres af tredjepart årligt.

Secured by Design

Det engelske politis flagskibsinitiativ, der støtter principperne om at ‘designe sig ud af kriminalitet’ og samarbejde med industrien for at sikre indbrudshæmmende produkter af høj kvalitet. Læs mere her.