Vores indeklima er plaget af kemi, der kan gøre os syge. Og det er ikke altid nok at lufte ud. Vælg produkter med Indeklimamærket, lyder det gode råd. Din computer, gulvtæppet, ungernes legetøj og malingen på væggene… rigtig mange ting i hjemmet udsender en dunst af kemiske stoffer, der påvirker indeklimaet og kan få følger for dit helbred.
”Alle hjem afgasser kemi. Det kan ikke undgås,” siger Thomas Witterseh, der arbejder som seniorspecialist på Teknologisk Institut og har særlig fokus på luftkvalitet og indeklima. ”Alle materialer er jo bygget op af forskellige kemiske stoffer. Derfor kan alt det, vi omgiver os med, afgive kemiske stoffer til luften. Og hvis ikke man får luftet ud, vil stofferne bare blive hængende,” siger han.
Kun få regler på området
Nogle stoffer svæver længe i luften, andre binder sig til støvet eller lægger sig på overfladerne derhjemme som et usynligt, kemisk lag. Fælles for dem er, at de kan trænge ind i kroppen gennem indånding og berøring. Og det kan medføre alt fra irriterede slimhinder, hovedpine og allergi til hormonforstyrrelser og kræft, afhængig af dosis og art.
Nogle eksperter sammenligner det med alkohol. Den første genstand er ikke skadelig, men jo mere du drikker, jo mere betænkeligt bliver det. Sådan er det også med de kemiske stoffer derhjemme. Man kan bare ikke se dem og heller ikke altid lugte dem, så det kan godt være lidt af en opgave for den almindelige forbruger at styre uden om den problematiske kemi.
“Jeg vil jo foreslå, at man vælger materialer, der afgiver så lidt som muligt – og hvor der er dokumentation for det,” siger Thomas Witterseh.
Han fortæller, at de fleste producenter har styr på indholdet af kemiske stoffer i et produkt. Men det er langt fra det samme som at vide, hvilke stoffer produktet frigiver til luften. Og der findes ikke ret mange regler eller krav på det område.
Indeklimamærket giver tryghed
Til gengæld findes der en frivillig mærkningsordning, der netop stiller krav til, hvordan et produkt påvirker luftens kvalitet og indeklimaet. Dansk Indeklima Mærkning har eksisteret i over 25 år og bliver drevet af Teknologisk Institut med Thomas Witterseh som en del af sekretariatet.
Det lille grønne mærke garanterer forbrugerne, at et produkt er blevet testet på kryds og tværs for afgasning og lugtgener. For vinduer og yderdøre må det eksempelvis højst vare 28 døgn, før afgasningen af aldehyder og flygtige organiske stoffer ligger under en vis grænse. Varer det længere tid, kan produktet ikke få Indeklimamærket. Ligesom ordningen slet ikke tillader, at der er kræftfremkaldende stoffer i produktet.
Hos Rationel besluttede vi for år tilbage at få vores produkter testet efter Dansk Indeklima Mærknings krav.
Vi har længe været svært glade for at teste vores produkter. Vi tester selv for sikkerhed, slitage, vind og vejr for at kunne garantere, at de holder. Så selvfølgelig skal vi også kunne dokumentere, at vores vinduer er gode for indeklimaet.
Heldigvis bestod vi testen med bravour. På kun ti dage var afgasningen faldet til under det krævede niveau – det er langt hurtigere end krævet for at få Indeklimamærket og den laveste tidsværdi, man kan opnå.
Sådan skal det bare være. Vi arbejder hver dag for at skabe hjem med god energi og et sundt indeklima. Derfor er det trygt både for os og vores kunder, at vi kan klistre det lille grønne mærke på vores vinduer og døre.
Kender du Indeklimamærket?
Dansk Indeklima Mærkning er en frivillig mærkningsordning, som giver forbrugerne dokumentation for blandt andet afgasning og lugtgener i både byggematerialer, maling og inventar. Mærket er udviklet i Danmark, anerkendt verden over og harmonerer med de stramme tyske kriterier på området.
Indeklimamærket stiller krav til produktet: Der er en øvre grænse for, hvor stor afgasningen må være, ligesom der er krav til hvilke stoffer, der må afgasse.
Med sit fokus på, hvilke stoffer der frigives til luften, adskiller Indeklimamærket sig fra miljømærkerne Svanen og Blomsten, som primært fokuserer på miljøet i forbindelse med produktion og bortskaffelse.
På Dansk Indeklima Mærknings hjemmeside kan du læse mere om indeklimamærket og se en aktuel liste over mærkede produkter.
Syv råd til frisk luft i hjemmet
- Vælg produkter med Indeklimamærket – alle Rationels vinduer og døre er godkendt.
- Sørg for jævnt luftskifte. Luften bærer på et hav af forurenende stoffer, ligesom almindeligt hverdagsliv skaber både fugt og støv. I opholdsrum skal halvdelen af luften skiftes minimum en gang i timen, mens luftskiftet bør være større i køkken og bad. Så lad vinduernes friskluftsventiler stå åbne.
- Luft ud med gennemtræk hver dag. Der skal som minimum luftes ud i fem minutter to gange om dagen. Det gælder hele boligen og specielt soverum og bad. Også i regnvejr.
- Tjek aftræk og ventiler. Se efter, om der er fri passage i aftræk og friskluftsventiler. Sørg for at fjerne støv, spindelvæv, hvepseboer og fuglereder.
- Lad luften cirkulere. Lad dørene stå åbne mellem de forskellige rum, så luften kan bevæge sig frit døgnet rundt.
- Hold en jævn temperatur over hele boligen. Hæv temperaturen til 20-21 grader, og hold så vidt muligt samme temperatur i alle rum.
- Begræns fugten. Undgå at tørre tøj indendørs. Brug emhætte under madlavningen. Og luft grundigt ud efter bad.
Hvis du vil vide mere om indeklima!
Bolius har samlet en hel tema-side om indeklima: Læs med her
Velux lavet en film om indendørsgenerationen. Se filmen her og bliv klogere på hvordan indeklimaet påvirker os.
Et bæredygtigt valg
Vælger du Rationel, får du vinduer og døre, som sammen med daglig udluftning bidrager væsentligt til et behageligere og sundere indeklima på alle parametre og en tryggere hverdag.
Det giver dig og familien øget livskvalitet.