Et sidehængt vindue er en udadgående vinduestype med synlige hængsler. Det enkle og stilrene design gør det sidehængte vindue til et sikkert og populært valg til mange boligtyper, og vinduestypen er desuden særligt velegnet som redningsåbning i dine vinduespartier.
Vi producerer dine sidehængte vinduer ud fra dine personlige ønsker og mål. Det giver dig en skræddersyet løsning, der er tilpasset til netop din bolig. Se vores udvalg af sidehængte vinduer herunder, hvor du også bliver guidet i, hvad du skal overveje, før du bestiller.
Fordele ved sidehængte vinduer
Der er flere fordele ved at vælge et sidehængt vindue:
- Velegnet redningsåbning
- Enkelt og stilrent design
- Nem og trinløs betjening
- God udluftningsevne
- Tilvalg gør vinduet mere funktionelt
Velegnet som redningsåbning
Rationels sidehængte vinduer er velegnet som redningsåbning. Ifølge det nuværende bygningsreglement, BR18, skal en redningsåbning sammenlagt have en højde + bredde på minimum 1,5 m.
Vælger du sidehængte vinduer med to eller flere fag, kan du tilvælge en brandredningspost, som kan åbne sammen med vinduet. På den måde kan du kvalificere dit sidehængte vindue som en redningsåbning.
Læs mere om retningslinjerne for en brandredning, som BR18 foreskriver.
Arkitekttegnet paskvilgreb eller anverfer
Det arkitekttegnede greb er et såkaldt paskvilgreb, som har to lukkepositioner. I den ene position er vinduet helt lukket, mens den anden er en ventilationsstilling. Rationels arkitekttegnede greb er standard i vores moderne AURA/AURAPLUS-serie.
Rationels klassiske produktserie FORMA og FORMAPLUS leveres som standard med anverfere til at åbne og lukke vinduerne med. Men vælger du i stedet vores unikke arkitekttegnede greb får du automatisk vores sikringspakke 1 med i købet.
Få mere info om Rationels greb til vinduer.
Arkitekttegnet greb
Anverfer
Grebsbetjent bremse
Vores sidehængte vinduer leveres med en grebsbetjent friktionsbremse. Det giver en nem og trinløs betjening, hvor du kan fastlåse vinduet i en vilkårlig åbningsposition ved at dreje grebet til en lodret stilling.
Bemærk: Friktionsbremsen fås kun til sidehængte vinduer med en karmbredde over 424 mm og karmhøjde over 530 mm.
God udluftningsevne
Med en friskluftventil får du mulighed for at lufte ud i dit hjem, selvom dine vinduer er lukket. Det kan give bidrage til et sundt indeklima. Vær opmærksom på, at du får den største effekt, hvis du har flere friskluftventiler i samme rum. Det tillader, at luften kan strømme gennem rummet og ud igen.
Sidehængte vinduer med fast felt
Vil du maksimere lysindfaldet i din bolig, kan du kombinere et sidehængt vindue med et fastkarmsvindue. Fastkarmsvinduer kan ikke åbne, da ruden går helt ud til karmen. Du får et større glasareal, som lukker mere lys ind i hjemmet, og du får mest muligt ud af solens varme, mens du stadig har muligheden for at åbne det sidehængte vindue.
Få inspiration til, hvordan du kan kombinere lysindfald, udsigt og funktionalitet i én vinduesløsning.
Guide til at vælge sidehængte vinduer
Når du vælger sidehængte vinduer fra Rationel kan du få en skræddersyet løsning. Det medfører en række valg af blandt andet forskellige funktioner, materialer, design og tilvalg.
Læs nedenstående guide, som gør dit valg af sidehængte vinduer lettere. I guiden finder du svar på typiske spørgsmål, og den indeholder viden om:
- Designmuligheder
- Med eller uden energisprosser?
- Materialevalg
- Glastyper
- Praktiske overvejelser
- Skalsikring mod indbrud
Klassisk eller moderne stil
Når du vælger sidehængte vinduer fra Rationel, kan du vælge mellem et klassisk og et moderne design. Rationel FORMA og FORMAPLUS er vores klassiske design med mange detaljer, mens Rationel AURA og AURAPLUS er vores moderne design, som er kendetegnet ved enkelhed og få detaljer.
Uanset hvilken produktserie du vælger, kan du få dine sidehængte vinduer i en lang række farver, som ikke nødvendigvis skal være ens indvendigt og udvendigt. Få gode råd til vælge farver på dine sidehængte vinduer.
Med eller uden energisprosser?
Du kan vælge dine sidehængte vinduer med eller uden sprosser. Sprosser opdeler ruden i flere felter og det kan være med til at løfte facadens udtryk.
Rationels sprosser er energisprosser, der er monteret direkte på glasset – indvendig og udvendigt. Det er en egenskab, der forhindrer kuldebroer og giver en bedre isoleringsevne.
Få inspiration til, hvordan sidehængte sprossevinduer kan give dit hjem et traditionelt og idyllisk udtryk.
Valg af materiale
Hos Rationel kan du vælge dine sidehængte vinduer i enten træ eller træ/alu. Fælles for begge muligheder er, at de har en høj isoleringsevne, et naturligt smukt udtryk og en lang levetid.
Vælger du dine sidehængte vinduer i træ/alu har vinduerne en udvendig aluminiumsprofil, som er næsten vedligeholdelsesfri, og du slipper for at male vinduerne udvendigt.
Læs mere om pleje og vedligehold af dine vinduer.
Træ
Træ/Alu
A-mærket vinduer
Rationels A-mærket vinduer er forsynet med 3-lags energiruder. De er ikke bare energineutrale, men energibidragende og har dermed en positiv energibalance (Eref). Det vil sige, at vinduerne lukker mere sollys og –varme ind, end de lukker ud.
Den gode isoleringsevne kombineret med et design, der lukker mest muligt dagslys og gratis solvarme ind, betyder, at Rationels vinduer skruer ned for dit CO2-udslip og din varmeregning.
Jf. gældende bygningsreglement skal produkter til nybyg og renovering være A-mærket.
Funktionelle glas til sidehængte vinduer
Hos Rationel har vi en lang række af funktionelle glastyper, som imødekommer forskellige behov. Vælg eksempelvis det støjdæmpende glas SOUND, hvis dine sidehængte vinduer grænser op til en trafikeret vej. Eller bliv mere tryg i dit hjem med glastypen SECURE, som er et indbrudshæmmende glas, der fungerer som en effektiv indbrudssikring.
Praktiske overvejelser
Når du skal vælge nye vinduer, er det værd at tage vinduesvask med i overvejelserne. Bor du i etagebyggeri, kan det være vanskeligt at vaske dine sidehængte vinduer udvendigt, da de er udadgående.
Er dette tilfældet, bør du i stedet for sidehængte vinduer overveje sidestyrede vindue til 1. sal og op efter. Her kan du tilgå ydersiden inde fra din bolig, hvilket letter vinduesvasken.
Skalsikring mod indbrud
En skalsikring til dine sidehængte vinduer er en mulighed til dig, der gerne vil beskytte din bolig lidt ekstra mod indbrud. En skalsikring er en magnet, som integreres i rammen og karmen. Tilslutter du skalsikringen strøm, afgiver den en alarm, hvis ramme og karm brydes fra hinanden.
Bemærk: Rationel leverer kun selve skalsikringen. Ledningsføring, tilslutning og andre ting, som skal bruges for at aktivere skalsikringen, følger ikke med.